Børneteater med Små Klimamonstre

Kunne du tænke dig at få besøg af klimamonstret Birk, Luna, eller måske Egon? Så kommer vi og laver børneteater og aktiviteter med alle børnene!

Kunne du tænke dig at få besøg af klimamonstret Birk, Luna, eller måske Egon? Så kommer vi og laver børneteater og aktiviteter med alle børnene!

Vi sammensætter vores monstersjove teater for børn med læring om natur og dagligdagens problematikker. Det foregår alt sammen i børnehøjde med spil, aktiviteter, dans og leg – ja, faktisk tør vi godt garantere, at børnene får en monstersjov dag ud af det!

Vores monstersjove teatershows lægger sig op ad tematikker om skrald og affald, biodiversitet og madspild, og så har vi også et monsterfedt juleshow.

Små Klimamonstre er et helt børneunivers, som også har bøger og sange udover børneteater og aktiviteter. Tematikkerne i vores teatershows læner sig op ad temaer i vores bøger Legepladsen, Haven og Madpakkemysteriet, som med fordel kan læses på forhånd. Så bliver det endnu mere spændende, når et monster kommer besøg!

Primære målgruppe: Børn i alderen 3-9 år og deres familier + skoler & børnehaver

Klimamonstre på horsens holder foto af Hanne Nielsen
Foto af Hanne Nielsen

Når vi kommer besøg, tilbyder vi:
– Underholdende teater for børn
– Unikke og sjove spil og aktiviteter med fokus på natur
– Meet-n-greet med et klimamonster
– Bogstand med Små Klimamonstre bøger
– Foredrag
– Højtlæsning
– Blikfang for natur og grønne initiativer

Kontakt os for mere info, en god snak eller bare for sjov. Så kan vi finde ud af, hvad du lige præcis har brug for, og hvordan vi kan hjælpe.

🌳 🌳 🌳 🌳 🌳

“Små klimamonstre har været nemme at kommunikere med og de møder op med et fantastisk engagement og ikke mindst budskab.”

Nanna Rømer Hauberg fra Sløngeldage, Skanderborg

🌳 🌳 🌳 🌳 🌳

”Vi kan varmt anbefale Små Klimamonstre til andre biblioteker og kulturhuse, som ønsker kvalitetsformidling af klimaet på børnenes betingelser og i deres øjenhøjde.”

Mikkel Theodor Kræmer Storm, Bibliotek – Frederikssund

🌳 🌳 🌳 🌳 🌳

“Det har været dejligt nemt at samarbejde med Små klimamonstre, da de var så ’selvgående.’ Og så skabte de den hyggeligste stemning for børnefamilier i vores lokalområde.”

Lotte, Kulturgrunden Hornslet

🌳 🌳 🌳 🌳 🌳

“Helene og Morten var topforberedte og deres hjemmegjorte materialer gav så meget mening ift. konceptet.” “Vi kan varmt anbefale alle biblioteker og andre institutioner at gøre brug af de Små Klimamonstre.”

Hanne Rønberg, Bibliotekar, Koldingbibliotekerne

(Video kan kun vises, hvis cookies er accepteret)

Små klimamonstre på festival og byfest

Mangler du et indslag med børneteater eller et tema til et inspirerende og sjovt hjørne med børneaktiviteter på din festival, byfest eller marked? Så kan du booke de små klimamonstre til at komme og/eller facilitere dette. Vi stiller op med skræddersyet sjov, en god kombination af læring, leg og mulighed for at møde monstrene og give high-five eller få et monsterkram. Skraldekatapulterne er et kæmpe hit!

Birk kigger forbi biblioteker

Med udgangspunkt i bogserien om de Små Klimamonstre, elsker monstrene at komme forbi lokale biblioteker til højtlæsning, meet-and-greet, børneteater eller alle tre. Det er også muligt for os at tage både spil og aktiviteter med, som giver masser af sjov og kan inspirere børnene ved at få bøgernes temaer i hænderne.

Skoler, børnehaver og daginstitutioner er mere end velkomne til at kigge forbi.

Små klimamonstre på bibliotek
(Video kan kun vises, hvis cookies er accepteret)

Lidt ekstra til oplevelseshuse og parker

Skal der ske lidt ekstra eller måske sættes fokus på et bestemt tema for børn? Så kan Birk og de små klimamonstre helt sikkert hjælpe! Vi kan bookes til at understøtte jeres egne installationer, eller vi kan komme med et helt set-up, inklusiv teater for børn, klimamonsterjagt og/eller andre spil og aktiviteter.

Økolariet og Børnebondegården har haft fornøjelsen af vores monstersjove teatershows og aktiviteter flere gange, og vi har tidligere lavet aktivitetshæfter i sammenhæng med børns besøg i oplevelsesparker, som Naturkraft og WOW-park.

Små klimamonstre i skole og børnehave

Skal I have temauge om natur, affald, miljø eller klima i jeres institution? Eller kunne I bare godt tænke jer et sjovt og lærerigt indslag med fokus på klima og miljø. Så er der ingen tvivl om, at I skal have besøg af de små klimamonstre. Vi stiller op med skræddersyet sjov og aktiviteter, hvor I selv har mulighed for at arbejde videre med aktiviteterne, efter vi er gået. Vi har også lavet 3 sæt af undervisningsmateriale i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, som er gratis tilgængeligt for alle undervisere.

(Video kan kun vises, hvis cookies er accepteret)

Kontakt os

Har du andre idéer eller arrangementer, som kunne være interessant for Små Klimamonstre? Så skal du endelig bare kontakte os.

📞+45 31 76 78 03
📧 hej@smaaklimamonstre.dk

Du kan også altid kontakte os via kontaktformularen.

Få gode idéer til børneaktiviteter!

Er du interesseret i at følge med i, hvad vi laver, eller har du brug for inspiration til børneaktiviteter?

Så er det nu, du skal tilmelde dig nyhedsbrevet! Her kan du følge med i vores aktiviteter, arrangementer og nye udgivelser, men vigtigst af alt, så får du MASSER af inspiration til monstersjove aktiviteter.

Hver måned sender vi en ny aktivitet direkte til indbakken, som børnene vil elske.

Du vil ikke gå glip af månedens leg, vel? 🎲